Annagrethe Bertelsen
Appenæs zoneterapi
og Healing
________________
Mindfulness giver mening!
At blive mindful! Mindfulness en moderne meditationsform!
Det behøver ikke være så svært, du behøver ikke sidde på en yogamåtte eller en Alpetop.
Mindfulness er at være til stede i nuet og tømme hjernen for forstyrrende tanker.
Du kan være mindfull på mange forskellige måder. Du kan gå en tur i skoven, høre fuglene, mærk jorden under dine fødder og ja mobilen er slukket, gerne væk. Eller når du bager en kage eller lægger puslespil med dit barn eller barnebarn uden samtidig at tømme vaskemaskine, sætte kartofler over, tale i mobil.
Du kan også være Mindfull, når du koncentrerer dig om dit åndedræt, mærker bryst og mave løfte sig ved indåndingen og falde ned ved udånding.
Start med at ligge i ro 5-10 minutter og mærk dit åndedræt. Kommer tanker ind, så lad dem flyve væk, ligesom et blad i vinden. Tænk ikke på om de er positive eller negative.
Mindfulness påvirker hjernen. Vores "kamp/flugt"-system får mindre magt. Det har betydning ved stress og angst. Mindfulness er ikke en måde at regulere noget væk! Det er derimod en måde at registrere, at det er der. Det er at være "opmærksom med vilje".
Giv slip på at dømme. "Monkey mind meditation" - vores "abesind" sætter ind. Det vil sige at der kommer forstyrrende tanker som: "husk nu ...!", "Nej det kan man ikke ...", "Nej nu bliver jeg vred .....".
Så i stedet for at fornægte eller fare op, så registrer at det er ok med vrede eller uro, så mærk efter og føl efter og konstater at du er her og nu og vend så tilbage og give dit åndedræt din opmærksomhed ved stille og roligt at trække vejret gennem næsten og ud af munden.
Dit sind er ligesom en fåreflot, der gerne vil i alle retninger - så få det hen et sted hvor det giver mening!
Vi mennesker har det med at løbe i tomgang - "hvad kunne jeg have gjort anderledes, hvorfor gjorde jeg det, osv". På denne måde lærer du at være venlig mod dig selv. Naturligvis er det ikke rart oplever angst og uro, men hvis det er sådan det er ligenu - er det vigtigt at sige at "sådan er det ligenu og det er ok". Åbenhed, nybegyndersind og tålmodighed! Så får du større glæde af meditationen og du oplever ro og føler dig bedre tilpas. Tro mig - du skal nok nå de andre ting alligevel.
Så når du siger: "Mindfulness gør mig træt", så er det fordi du er træt og først nu opdager det! "Hvorfor" tænker du måske? Det er fordi du kan opleve ro, føle dig bedre tilpas og dermed træffer de gode valg.
Kort sagt: Vær hvor du er med nærvær og opmærksomhed. Du vil få mere ro. Tro mig du skal nok nå de andre ting alligevel.
Prøv det, det hjælper.
Øvelse gør mester!