Annagrethe Bertelsen
Appenæs zoneterapi
og Healing
________________
Jeg tror på, at der er noget, der er større end mig selv.
Det er vigtigt at tro på noget, om det er Jesus, Buddha, Rudolf Steiner, din sunde fornuft, lys, kærlighed…....
For mig er det positiv energi.
Min verden har ændret sig voldsomt et par gange.
Første gang var i 1987, jeg havde lige født mit andet barn, en dejlig datter, og min far på 65 år fik pludselig en blodprop og døde i mine arme. Jeg prøvede at genoplive ham, det lykkes ikke og verden gik i sort.
I 1995 væltede min verden igen. Jeg er her stadig - her kommer min historie:
Når nogen spørger om jeg altid har kunnet ” se”, altså været clairvoyant, må jeg ærligt svare, at det ved jeg ikke. Jeg er vokset op i en helt almindelig familie i København, med en knap 10 år ældre bror, som forkælede mig. Det var ham, som åbnede mine øjne for, at der var mere mellem himmel og jord.
En fredag aften i september 1995 ringede telefonen, min mand var ved at lufte hund, og jeg var ved at tage stegen ud af ovnen.
Beskeden i den anden ende lyder, at jeg skal skynde mig ind på Hvidovre Hospital, da der er sket en ulykke. Min bror var kommet til skade!
Aldrig har jeg kørt så stærkt!
Nogle af jer kender sikkert en intensiv afdeling, hvor patienten ligger i sengen tilkoblet forskellige apparater og en respirator. Min bror lå tilkoblet sådan en maskine, som trak vejret for ham. Bag en glasvæg sad personalet og overvågede ham.
Da min mand og jeg kom ind på hospitalet, var min svigerinde der, deres 2 voksne sønner og min gamle Mor.
Vi fik at vide, at min bror var erklæret hjernedød. Vi kom alle ind til hans seng, og på apparaterne kunne vi se, hans puls lå på omkring 34. Da jeg lod mine hænder glide rundt om kroppen på ham, ca. 10 cm udefra, steg pulsen til normalområdet 58.
Alle blev naturligvis meget overraskede og jeg sagde: ”Det er nu, han muligvis kan høre jer, det er tid, til at I tager afsked med jeres far”. Jeg kyssede ham og pulsen faldt. Der var helt stille i lokalet. Bag glasvæggen havde de sikkert tænkt: "hvad i alverden var det, der skete?" Det burde nemlig ikke kunne lade sig gøre at få pulsen op på en person, når personens ene hjernehalvdel er mast ind i den anden.
Vi fik slangerne koblet af ham og han så var han væk. Min elskede storebror.
Efterfølgende var jeg chokeret og tænkte, hvad skete der? I dag ved jeg, at vi har en aura i flere lag omkring kroppen, og jeg arbejdede i det, som havde at gøre med den fysiske krop.
Der gik nogle år før min rejse i den åndelige verden for alvor begyndte som clairvoyant. I 2008 uddannede jeg mig til clairvoyant og medie hos Lone Hertz. Årene efter gennemførte jeg en Past Life uddannelse, der handler om tilbageføring til tidligere liv.
Jeg har gennemført Clairvoyance kurser i England og på kurser i Bruxelles, samt forskellige former for healing i Danmark, det sidste kursus er power healing her i 2021.